Camping

CAMPING

 


MED CAMPINGVOGN


Vi har ca. 160 pladser til campingvogne, alle på minimum 100 m2. Et godt plantebælte hele vejen rundt om pladsen giver læ, og sektionsopdelinger med 4-8 enheder om-kranset af hække, små træer og rosenbuske giver mulighed for intimitet og hygge i de skærmede enheder. Der er mulighed for el på alle pladser.


Til større grupper har vi et samlet område med plads til ca. 15 vogne, og i forbindelse med de fleste af vores hytter er der også camping-enheder, så man kan kombinere overnatningsformerne til f.eks. familie og vennetræf.


Har I lyst til flere weekends i træk, tilbyder vi også en tomvogns-ordning. Ring og hør nærmere.

MED AUTOCAMPER


De fleste af de campingenheder, der benyttes af campingvogne, kan også benyttes af autocampere. Har I en meget stor og tung en af slagsen, har vi dog specielle pladser, der er bedre egnet, med fastere underlag og bredere indkørsel. Ved disse er der desuden opstillet borde-bænkesæt. Der er mulighed for el-tilslutning på alle pladser.


Vi har selvfølgelig også mulighed for på-fyldning af vand og tømning af spildevand.


Rødvig Camping er med i DK-camp QUICK-STOP ordning for autocampere. Så er du ude på tur, og blot skal overnatte er det et godt alternativ. Med quick-stop ankommer man mellem kl. 20 - 22, og rejser igen mellem kl. 8- 10 næste dag.  Prisen er lidt billigere end ordinær camping-takst.


Ankommer du efter kl. 22 har vi autocamper pladser uden el for enden af P-pladsen. Du benytter pladsens faciliteter, og afregner næste morgen i informationens åbningstid.

I TELT


Vores teltplads, til cykel-turister og småtelte, ligger centralt på pladsen (nr. 156-161 på plads-kortet). Der er borde-bænkesæt, og en bålgrill, der kan benyttes efter aftale med lejrchefen. Teltpladsen ligger tæt ved køkken, dagligstue og bade-forhold.  I dagligstuen er der nøgleskabe til leje, med indbygget stikkontakt. Her kan du bl.a. låse din mobiltelefon inde mens den lades op.


Ryger du ind i lidt for meget regn og rusk på cykelturen, er de små, enkle over-natningshytter på teltpladsen til leje. Der er også mulighed for opladning af elcykler på teltpladsen.


Telt-turister med større familie-telte og bil kan vælge mellem de pladser, der også er til camping-vognene.e fleste af de campingenheder, der benyttes af campingvogne,

SÆSONPLADSER


Ledige sæsonpladser til 2018


For jer, der ønsker at slippe for at flytte og sætte vogn og telt op gang på gang, er en sæsonplads på  Rødvig Camping måske det helt rigtige. Der er 4 ”sæsoner” at vælge imellem: Foråret, fra april til Sankt Hans.


Hel sommersæson fra april til sidste weekend i september.

Efterårssæsoner, med 2 muligheder:

Fra 1. august til 30. september.

Eller 13. august til 28. oktober.

Vintersæson fra oktober til marts.


Har I sæsonplads forår, sommer eller efterår, kan I komme og gå som I vil, og vi har et bredt udvalg af pladser at vælge imellem. Der er også mulighed for at tilkøbe sig en XL-plads.


I vintersæsonen kan pladsen benyttes i alle weekender, skoleferier og nu også på hverdage efter aftale, men af hensyn til græsset, er der ikke er bilkørsel inde på pladsen fra november til marts.


Vi er glade for vores langtidscampister, men lægger samtidig vægt på at Rødvig Camping er en campingplads, og ikke en kolonihave. Har I brug for at grave, plante, opsætte hegn og udstille havenisser, er Rødvig Camping nok ikke det rigtige valg.

VINTERCAMPING


Naturen er smuk, også i sne og frost. Vintercamping ER bare noget helt specielt.


Vi har vinteråbent for turister mod tilmelding i weekender og skoleferier. Kun nogle af vore faciliteter er åbne om vinteren, men altid de opvarmede familiebaderum og et køkken.  Er pladsen for blød p.g.a smeltevand, hjælper vi campingvognen ind på plads med en traktor. Din bil ”bor” på parkeringspladsen indtil du skal hjem.


Har I lyst til flere weekends i træk tilbyder vi også en tomvogns-ordning. Ring og hør nærmere.

Book et ophold på Rødvig Camping

RØDVIG CAMPING

- Dit fristed på Stevns

- It´s all about camping

- Camping für alle

- Vejr

- Wetter

- Weather

FIND

RØDVIG CAMPING



Højstrupvej 2A

4673 Rødvig

Email: info@rodvigcamping.dk

Telefon: 0045-56506755

Copyright @ All Rights Reserved