Foto: SydkystDanmark - fotograf VISM
Foto: SydkystDanmark - fotograf Michael Aaby Clauding
Foto: SydkystDanmark - fotograf Miads Tolstrup
Foto: SydkystDanmark - fotograf Miads Tolstrup
Foto: SydkystDanmark - fotograf Miads Tolstrup
Foto: SydkystDanmark - fotograf Miads Tolstrup
Foto: SydkystDanmark - fotograf VISM
Foto: SydkystDanmark - fotograf Frame of Work
Et besøg værd
To kilometer fra pladsen ligger Rødvig Havn. Her kan man købe friskfanget fisk direkte fra fiske-kutteren, samt opleve det pulserende maritime miljø.
Rødvig Havn er en aktiv fiskeri og lystbådehavn, og et yndet udflugtsmål for sejlere fra Københavns området. I sommer halvåret er der derfor livlig aktivitet i lystbådehavnen. Fiskerihavnen er aktiv hele året, og her ynder mange af vores gæster at købe frisk fisk til aftensmåltidet – måske til stegning over grillen.
I Rødvig findes der i alt 6 spisesteder i forskellige
Man kommer ned til havnen enten ved at gå til stranden og følge kysten op til havnen. Det er en dejlig tur langs stranden med udsigt til havnen og videre til starten af Stevns Klint. Man føler sig hensat til andre himmelstrøg!
Alternativt kan man tage cyklen eller andet køretøj gennem Rødvig By og ned til havnen. Kør til venstre ad vejen når du kommer ud af campingpladsen, tag herefter første vej til højre, Strandgabsvej/Vemme-toftevej helt til enden, og følg herefter vejen til højre ned til havnen.
Lige i nærheden
Ikke langt fra pladsen finder man en børnevenlig sandstrand, som siges at være den bedste på Stevns.
Blot 10 minutters rask gang bringer en til stranden. Drej til højre ad vejen når du kommer ud af campingpladsen, tag herefter første vej til venstre (Maelskifterne) ned gennem sommerhuskvarteret – kryds over græsengen, og fortsæt af Pileager og Gøgevej direkte ned til stranden, hvor en trappe fører ned ad skrænten.
Her er der mulighed for at nyde vandet om sommeren, og på alle årstider er det starten på en dejlig travetur langs kysten. En god mulighed er at gå de 10-15 minutter op til Rødvig Havn.
Tekst på vej
Tekst på vej
Tekst på vej
Kender du historien?
Vidste du, at der nede i Stevns Klint ligger et fort, som havde en vigtig opgave under "Den Kolde Krig". Museet er under opbygning. Siden 1. juli 2008 har der været daglige rundvisninger i de underjordiske gange. Se mere på Stevnsfortets egen hjemmeside.
Stevnsfortet er en anden speciel historisk oplevelse på Stevns. Fortet blev bygget under den kolde krig som en hemmelig Nato kommandocentral 18 m nede i klinten lige nord for Rødvig. Der er 1,6 km gange dybt nede i klinten samt to kanon-batterier. Der arbejdes på at gøre fortet til et Kold Krigs Museum, som en enestående attraktion for området
Ikke langt fra pladsen kan man opleve den majestætiske Stevns Klint
Stevns Klint starter lige nord for Rødvig Havn. Klinten har en helt unik historie at fortælle – det er det eneste sted i verden, hvor man over en længere strækning kan se tydelige spor af den naturkatastrofe, der ramte vores planet for 65 millioner år siden og udryddede blandt andet dino-saurerne! Studier af lagene her i Stevns Klint var med til at fastslå at katastrofen med stor sandsynlighed skyldtes et meteornedslag, som med den efterfølgende forurening af atmosfæren gav Jorden polarklima i 5 tusinde år.
Disse klimaforandringer ses tydeligt i klintens lagdeling. Nederst har vi skrivekridtet som blev aflejret indtil for 65 millioner år siden, hvor Stevns lå på bunden af havet, og hvor klimaet var tropisk. Herefter følger et mørkt lag af fiskeler, som er aflejret i den 5 tusinde år lange periode, hvor Jorden fik polarklima, og hvor størstedelen af alle plante og dyrearter forsvandt – heriblandt dinosaurerne.
Da solen igen kom gennem den af støv forurenede atmosfære, ændrede klimaet sig til noget der ligner det, vi har i dag. Stevns var dog stadig på havets bund, og aflejringer fortsatte men nu i en form som dannede den øverste og hårdere del af klinten, som vi kan se i dag som kalksten.
Klinten starter lige nord for Rødvig, og allerede her kan man tydeligt se det sorte fiskeler i klintens lag.
Stevns Klint blev i 2014 optaget på UNESCO's VERDENSARVs liste.
Udover denne unikke oplevelse med at se tilbage til dinosaurernes udslettelse, byder klinten på mange andre oplevelser, og de er meget fint beskrevet i en pjece som er udgivet i forbindelse med Stevns Klint Trampesti. Vi har eksemplarer af denne i receptionen. Der er en kort beskrivelse ved linket nedenfor, og man kan også her downloade et kort over stien.
Start evt. med at gå fra Rødvig til den første del af klinten og gå op til det nedlagte Boesdal Kalkbrud. Man kan gå enten af en trampesti på toppen af klinten, eller nede ved vandet – den sidstnævnte rute giver det bedste kig til fiskeleret. www.visitstevns.dk
En rundtur værd
Når man kører ad de krogede Stevnske veje og gennem landsbyer forbløffes man ved synet af de mange velholdte landsbykirker.
På billedet til venstre ses Sct. Katharina Kirken i Store Heddinge. Den er bygget i 1200-tallet, og kirkeskibet er ottekantet. Korbygningen, der bag udvendige søjlegange har munkegange med hemmelige rum, er bygget som fæstningsværk. Sagnet vil vide, at det var her Klintekongen forsvarede Stevns mod fjender udfra.
Der er ialt 19 landsbykirker på Stevns.
Et gods fra 1300-tallet
Gjorslev Gods stammer tilbage fra slutningen af 1300 tallet hvor det blev bygget af kirken under Dronning Margrethe den førstes regeringstid. Dets jorde har tidligere omfattet det meste af Stevns, og godset har stadig rettigheder til den kalk der brydes i området – afgifter heraf anvendes blandt andet til vedligeholdelse af de fredede bygninger.
Der er adgang for besøgende til godset’s park, og der afholdes forskellige arrange-menter på godset. Selve godset er kun tilgængeligt for grupper og efter aftale (og mod betaling).
Flere informationer kan findes via linket nedenfor.
Camp Adventure ved Haslev
Skovtårnet, Klatrepark, og meget mere.
Spændende familieattraktion kun 29 km. fra Rødvig Camping
Skovtårnet ved Camp Adventure – en oplevelse i særklasse med et helt særligt og majestætisk syn ud over Sydsjælland. Tårnet er 45 meter højt og platformen i toppen ligger 135 meter over havets overflade. Dette gør det til det højest tilgængelige punkt på hele Sjælland. Når man står på toppen kan man se 25 km ud over det sydsjællandske landskab og kigger man nordpå i klart vejr, kan man faktisk se helt til Øresundsbroen, Turning Torso i Malmø og dele af den københavnske skyline.
Selve turen op i tårnet giver en helt unik fornemmelse, hvor man kan se naturen fra helt nye perspektiver. Når man følger Tårnets spiralformede opstigning, vil man opleve træerne helt tæt på, for til sidst at slutte af med trækronerne i øjenhøjde og det overvældende vue ud over Sjælland.
Turen ud til selve tårnet foregår via en 900 m lang boardwalk i skoven, hvor man både kan opleve Camp Adventures klatrepark tæt på, men samtidig opleve skoven, og den skønne natur tårnet befinder sig i. Undervejs er der flere udkigspunkter og mulighed for at sætte sig og nyde naturen.
Danmarks smukke hovedstad
At kombinere camping og storbyferie er en mulighed når man opholder sig på Rødvig Camping. En af Europa’s hovedstæder med international stemning ligger kun en time væk. Så vil man slentre i byen, tage børnene med i Tivoli eller udnytte andre af de tilbud som der er i en by som København – så er det indenfor rækkevidde.
Tag bilen og kør helt til København, det tager ca. 1 time. Alternativt kan man køre til Køge og parkere på den store gratis parkerings-plads ved stationen, og tage S-toget til Københavns Centrum, så undgår man parkeringsproblemer, og kommer nemt lige dertil hvor man gerne vil, evt. ved brug af metroen.
Endelig kan man også tage lokalbanen fra Rødvig til Køge. Vi har togplaner og anden information i receptionen. Som inspiration kan man kigge på følgende web-side:
www.visitcopenhagen.dk eller www.aok.dk
Besøger man København er en tur i Tivoli en stor oplevelse for børn og for voksne. www.tivoli.dk
Oplev det skønne Stevns i øjenhøjde
Den Stevnske natur egner sig godt til ture (både med og uden motor). Det er fladt, og der er meget smukke stræk-ninger af små krogede veje. Der går en markeret cykelrute forbi på vejen ved campingpladsen. Det er rute 9, som er en del af turen København - Berlin.
For de garvede, så er Rødvig Camping ikke længere væk fra fx København end den kan nås på cykel – og hvis det kniber kan man jo snyde lidt og tage S-toget til Køge, og så cykle derfra!
Folder med forslag til cykelruter udleveres på Rødvig Camping
Copyright @ All Rights Reserved